Velkommen til min hjemmeside

Her kan du se nogle af mine arbejder og læse om mit keramiske virke. Jeg er inspireret af bronzealderens sværd og økser samt af andre fund fra oldtidens kulturer. Desuden er jeg inspireret af naturens sten og skaller og hvad mit øje møder i hverdagen og på rejser.

Jeg er optaget af lerets mange muligheder: Det fine porcelæn, med sin gennemskinnelighed og de grovere ler-typer der kalder på kraftige former, men som alligevel kan forvandles til tynde sarte skåle.

Udover at arbejde med forskellige ler-typer arbejder jeg også med forskellige brændingsteknikker. Under brændingen forvandler leret sig og ændrer tekstur og farver. Brændingsteknikken raku fremkalder f.eks. krakeleringer og metalliske skær, mens brændefyringens ild og aske giver vaser og figurer grønne, gule og røde farver. Ved brænding i elovn sker der også forvandlinger, men de er ikke så tilfældige, som ved de øvrige brændingsteknikker.

Se mine værker
Er du interesseret i mine arbejde, så kontakt mig for en aftale og kig forbi mit Værksted og udstillingslokale i Egå, hvor der altid er et bredt udvalg af mine værker på udstilling og til salg.